Bedre kommunikationsevner kræver en kommunikationsvurdering. Du skal vide, hvor du er for at planlægge, hvor du vil hen.

Jeg kan godt lide historien om den trætte rejsende, der stoppede hjemme hos en gammel bonde for at spørge om vej til byen Nyt Håb. Den gamle mand kløede sig i hovedet, rykkede med fødderne og svarede med et træk på sine trætte gamle skuldre: "Herre, jeg har aldrig været i Nyt Håb i hele mit liv, og så vidt jeg ved, kan du ikke komme derhen herfra. "

Ligesom den gamle mand skal du vide, hvor du er, for at komme derhen, hvor du vil være. Det første skridt til at forbedre kommunikationsevnerne er at se, hvilket niveau du er på. Der er fem grundlæggende kommunikationsniveauer. God kommunikation involverer alle fem niveauer, men det ultimative mål er at komme til niveau fem.

Niveau 1 kommunikation

Dette er kommunikation som "hvordan har du det, fint, hav en god dag." Det er overfladesnak, trygge og høflige samtaler, vi forventer af andre, og som vi giver dem. Vi tænker næsten ikke over, hvad vi siger på dette niveau. Vi anerkender simpelthen de andres tilstedeværelse.

Det er et positivt skridt i kommunikationen. Nogle par, vi par-coaches rådgiver, er ikke engang på dette niveau. De er blottet for almindelige høfligheder som "godmorgen, hav en god dag, vi ses senere."

Hjemme hos os har vi en uskreven regel om niveau et kommunikation. Uanset hvordan vi har det med hinanden i øjeblikket, hilser vi på hinanden med et "godmorgen skat, sov du godt i nat" hver morgen. Så om natten, mens vi ruller os for at sove, siger vi, "vi ses i morgen, kære, elsker dig."

Det er niveau et kommunikation. Det anerkender simpelthen den anden person, men det går ikke så dybt, som vi gerne ville.

Det er den form for kommunikation, vi bruger på offentlige steder. I skrivende stund er min mor på hospitalet ved at komme sig efter en by-pass hjerteoperation. Hun forventedes at være på intensivafdelingen en nat og en dag. Hun har været der i over 12 uger, og der er stadig ingen ende i sigte. Jeg elsker min mor og beder til, at hun vil komme sig helt.

Men når nogen spørger mig på et offentligt sted, hvordan jeg har det, siger jeg "fint, tak." Men jeg fortæller dem ikke, at jeg er bekymret for min mors helbred, eller at min far er træt af at tage en times tur til og fra hospitalet hver dag, eller at jeg til tider føler mig skyldig over ikke at være der for dem så ofte som Jeg kunne godt tænke mig. Jeg føler mig ikke fri til at dele disse ting på dette kommunikationsniveau, og ingen andre forventer mere.

Desværre kommer nogle mennesker sjældent ud over dette kommunikationsniveau. De er som to ensomme skibe, der passerer i mørket, der hver går mod deres egen destination uden at lægge mærke til hinanden.

Måske har de brug for en par-coach, for at hjælpe dem på vej. Det kan være svært at vide, hvad man ikke ved, og det kan være svært at gøre, hvad man ikke kan. Men heldigvis kan det læres.